Camilla

8 ting 2016 har lært mig

1. januar 2017

Halløj!

I ligger sikkert under dynen med tømmermænd her på årets første dag. Jeg selv har bagdelen solidt plantet i sengen imens jeg konstant tjekker facebook, instagram og snapchat i håb om, at der er sket noget vildt og spændende.

cam1jan

Det er noget tid siden, at jeg har skrevet herinde.  Det er  der en grund til, som jeg vil forklare inden længe.  I mellem tiden kan I læse om de ting, jeg for alvor har lært af år 2016.

De største fuckups er man selv herre over

Det har jeg vel egentlig altid vidst… Men det er nok først i 2016, at det virkelig gik op for mig,   hvor meget egenskyld jeg egentlig har. De gange jeg virkelig  har fucket up – har jeg selv sørget for det. Og hvor ville det bare fedt, hvis man kunne give andre skylden for det. Virkelig. Det er dobbelt op på nederen, at man selv har sat sig i en tarvelig position.

Mine veninder har noget så fint formuleret, at jeg har præsteret at “pisse i egen rede” et par gange i 2016. Det er dumt. Og det skal man lade være med.

Tinder er et frygteligt sted

Jeg har været på pinligt mange dates. Der er så mange flotte og skønne mænd derinde. Min forfængelighed har nået toppen og det spænder virkelig ben for, at jeg kan møde en, jeg har lyst til at ses med mere end et par gange.. Græsset er altid grønnere på den anden side, ikke?

Men, lige nu ser jeg faktisk en. Det skal have en chance. Han ved intet om liv herinde på de sociale medier. Jeg tør faktisk ikke nævne det. Det er jo  lige som at åbne en skattekiste – der er fandme meget indhold om mig herinde på bloggen! Så, den del venter jeg lige med.

I øvrigt tror jeg, at jeg har bidraget med 80 % af underholdningen for mine veninder. Jeg har virkelig taget en eller to for holdet. Måske der snart burde komme et indlæg med de sjoveste historier!

Jeg vil meget mere, end hvad jeg har tid til

Jeg har kæmpe store ambitioner for, hvad jeg gerne vil opnå.  Jeg vil gerne kunne kaste 100 bolde op og gribe dem alle. Det kan jeg bare ikke.

Jeg har i høj grad lært at sige nej. Jeg er næsten blev en halv kedelig type. På med nej-hatten! Hvem er i øvrigt det fjols, der har sagt at man altid skal have ja-hatten på?

At tale åbent om følsomme emner

Jeg havde en periode, hvor jeg ikke havde det særligt godt og var ret presset. Jeg talte åbent om det over for mine veninder – fuck det var rart. Dét skal jeg blive bedre til. Jeg er stjerne dårlig til at bekende, at jeg også kan være ked af det og have mangel på overskud.

Det fede er, at min sårbarhed har bragt mig tættere på folk. At turde sige “Jeg har det ikke så godt” er en kæmpe sejr for mig.

Dumhed skal bekæmpes med kærlighed 

Jeg behøver ikke knytte nogle ord dertil.

Jeg sender i øvrigt kæmpe knus og kys til mine haters. Jeg troede ikke, at jeg var typen, der fik sådan nogle. De dukkede frem i 2016. #kærlighedtilfolket

At give slip 

At turde give slip på det/dem der ikke længere gør noget godt for dig. Tryghed er godt – men hvis det ikke inddrager noget positivt, er det et farligt sted.

Ikke alle bekendtskaber bør bevares.

At botox gør noget godt for mig

Mine forældre fjerner sikkert noget af min arv nu. Men hold nu fast – det gift fungerer for mig. Jeg er meget gladere for mig selv, når min pande ikke ligner et foldegardin. Nogle vil nok mene, at jeg skal arbejde lidt med mig selv her. Dét kommer ikke til at ske. Min energi bliver lagt et helt andet sted.

Den perfekte krop er en stressfaktor

Damn. Den perfekte krop kommer aldrig til mig. Jeg gider den ærligt talt ikke. Den gør mig ikke lykkeligere. Det stresser mig derimod at skulle spise clean og træne meget. Jeg vil hellere have lidt flere kilo, spise med omtanke og træne fordi det er sjovt. Jeg er langt mere overskud, når det er på den måde. Og sådan er det bare. Bum.

Jeg håber, I kommer godt ind i det nye år. I skal desuden have et kæmpe tak. Tak fordi I læser med. Hvis I vil følge lidt mere med i hverdagslivet, kan I tilføje mig på snapchat: veideland

Knus C.

 

Konkurrence sygdom

Vind smykker fra Kjærs Copenhagen

23. oktober 2016

I samarbejde med Kjærs Copenhagen har jeg fået lov til at udlodde nogle flotte smykker til jer.

For at deltage skal du donere et mindre eller større beløb til #knækcancer

Jeg skal nok lade være med at prædike om, hvorfor det er så vigtigt at støtte op om kampen mod kræft. Det er i sig selv indlysende. Du kender højest sandsynligt  en, der har haft kræft – og du kan selv blive ramt af det – og derfor er det vigtigt, at der kommer nogle penge i kassen til at knække cancer.

Du skal bruge dette link for at deltage -> https://cancer.tv2.dk/profil/camillaveidelanddk-i-samarbejde-med-kj%C3%A6rs-copenhagen

Når du har overført et beløb så send et billede af kvitteringen til min mail -> camillaveideland@gmail.com

støt7

støt1

Vinderen får:

2 x armbånd (her)
1 x fingerring (her)
1 x halskæde (her)
3 par øreringe (nr 1, nr 2 og nr 3)

Du kan finde Kjærs Copenhagen på Instagram HER og på Facebook HER

støt5

støt4

støt3

Jeg trækker en vinder den 4. november

XX

Camilla

Følg med på snapchat: veideland

Følg mig på Facebook HER , Instagram HER og Bloglovin HER

Camilla

14 ting du muligvis ikke vidste om mig

12. oktober 2016
  1. Jeg har gået på kostskole i 1.G hvor jeg droppede ud efter 7 måneder pga. sygdom. I den korte periode nåede jeg at få en advarsel for druk på en tirsdag (mine forældre var meget stolte af mig).
  2. En af mine nære er psykisk syg. Det har jeg aldrig nævnt på de sociale medier, da hun ikke skal rives ind i mit offentlige liv. Men, jeg ønsker at øge fokus på at skabe forbedringer i psykiatrien, hvorfor dette forum er et fantastisk værktøj, da jeg kan ramme bredere her. Efter 11-12 år som pårørende i psykiatrien har jeg set ting som gør, at jeg ikke længere kan holde min kæft. Politisk set er dette min nr. 1 mærkesag. Og ja, selvom jeg er liberal, er mit hjerte ikke fuldstændig koldt.
  3. Jeg kan ikke lide at sove med døren lukket. Og jeg ser ganske grim ud når jeg sover. Stakkels min roommate.
  4. Apropos roommate. Jeg fungerer ikke  til at bo sammen med kvinder. Derfor udlejer jeg udelukkende mit ene jeg kun til mænd. Det lød lidt kinky – men det er det altså ikke! Mænd har bare en helt særlig ro over sig. Mit hjem betyder alt for mig, hvorfor det er vigtigt, at der er en vis balance.ccccccccccccccccccccccccccccccccccccc
  5. Jeg er en pisse god billist! Jeg elsker gode biler og fart. Tilgengæld er jeg en dårlig cyklist (jeg går stadig til genoptræning efter mit styrt)
  6. Jeg har en brændeovn (ret atypisk for en københavner lejlighed). Først efter 3.5 år har jeg turde tænde op i den – uden at have dræbt hele opgangen!
  7. Jeg har altid min telefon med i bad. Der får jeg svaret på nogle beskeder, mails osv. For ca. 7 år siden tabte jeg min telefon i spabadet (igen. Mine forældre var meget stolte)
  8. Jeg har været på så mange tinderdates, at jeg ikke længere har tal på hvor mange. Jesus hvor er jeg blevet mange sjove historier rigere! Mine veninder er vilde med det! Jeg er åbenbart hende der leverer de sjove/pinlige historier.. Ps. Der er en masse fake-profiler med mine billeder. Så anmeld dem gerne når I ser mine billeder med et andet navn og alder – tak!
  9. Forventer jeg snart at få en pris for at være upassende på snapchat. Jeg har intet problem med nøgenhed. En af mine venner tør ikke åbne mine snaps, hvis andre kan se med. Må nok lige tilføje, at jeg ikke forbinder nøgenhed med nogle seksuelt. Billederne er typisk taget i sammenhæng med noget sjovt. Eller bare fordi jeg ikke har tøj på.
  10. Jeg har et lidt vild forhold til orden når det kommer til farver. Tøjet i mit klædeskab skal hænge på bøjler og være kordineret i farver. Så har jeg ro i sindet 😉
  11. Jeg er til dels ret introvert. Jeg lader op, når jeg er alene. Og jeg føler mig næsten aldrig ensom i mit eget selskab.
  12. Kommer jeg fra et hjem, hvor der er byttet rundt på “de almindelige” roller. Min mor er karrierer kvinde og min far er hjemmegående. Måske det er derfor, at jeg er forholdsvis ambitiøs når det kommer til karrierer.
  13. Jeg snakker i telefon med min mama flere gange om dagen. Der får jeg lettet hjertet og diskuteret mit tankemylder igennem. Faktisk, så tror jeg ikke, hun hører efter.
  14. Om sommeren er mit ansigt flerfarvet. Jeg er i høj grad ramt af pigmentfejl. Det betyder at jeg nærmest dagligt får kommentare om, at jeg har en sort streg i panden eller noget snavs… Det er så bare sådan jeg ser ud…

 

Har vi mon noget tilfælles?  😀

XX

Camilla

Følg med på snapchat: veideland

Følg mig på Facebook HER , Instagram HER og Bloglovin HER

Camilla

9 observationer efter 14 dage alene

28. september 2016

I de 3.5 år jeg har boet på skønne Vesterbro, har jeg udlejet mit ene værelse ud. Det vil sige, at jeg altid har været vant til, at jeg aldrig var alene. Lige nu venter jeg på, at en flytter ind imens min anden roomie er på udveksling.

Det er første gang, at jeg har været helt alene i så mange dage. Jeg har med andre ord fundet mine gode, sjove og dårlige sider.

Gæster
Jeg har kunne hive hvem som helst med hjem, uden at skulle tage hensyn. Min nabo tror jeg er gift med min roomie – så nu tror hun sikkert, at jeg er ham utro. Great.

Tandpasta på spejlet
Jeg har altid tænkt, at det var min roomie der lavede det mesterværk – og har selvfølgelig været irriteret over det. Nu har jeg så fundet ud af,  at det altså er mig, der er den skyldige…

Lukker ikke døren til toilettet
Jeg er begyndt at tisse med åben dør. Den frihed kom overraskende hurtigt til mig. Selv mine veninder udøver også den frihed hos mig.

Musik
Man synger bare bedst med på dårlige sange – som man ikke vil have andre skal vide, at man høre. Og så synger jeg ualmindelig dårligt. Mine naboer glæder sig nok til, at jeg ikke er alene mere.

Nøgen hele tiden
Jeg kan rende nøgen rundt hele tiden uden at frygte, at roomie kommer op i lejligheden sammen med nogle venner.

Spraytan
Jeg kan tage spraytan på – igen uden at skulle tage hensyn til nogen. Måske dem der bor på den anden side. De må virkelig se nogle upassende ting af  og til.

cam280916

Opvaskemaskinen
Der er ingen der sætter mine tallerkener pænt i opvaskemaskinen efter jeg har kastet dem ned. Derudover kan jeg ikke fylde den op. Der er kun et par skåle, skeer og glas.

Jeg snakker med mig selv
Og blev helt flov da jeg fandt ud af det.

Mama
Jeg ringer konstant til min mama for at sige ligegyldige ting. Det er klart, at det er livsnødvendigt, at hun ved, at jeg lige har støvsuget. Klart.

Trods de større udskejelser glæder jeg mig til, at der rykker en ind i lejligheden. Jeg hader virkelig at bo alene. Jeg er også overbevist om, at hvis jeg er alene meget længere, vil jeg få nogle klamme vaner – og dér vil jeg ikke ud! 😉

XX

Camilla

Følg med på snapchat: veideland

Følg mig på Facebook HER , Instagram HER og Bloglovin HER

Camilla

Ting du ikke bør sige højt…

19. september 2016
  • Du er på 2. date, og det første du siger er:”Jeg har ingen trusser på..”. Så kan det godt være, at sætningen er sagt i sammenhæng med, at det er fordi, din kjole sidder pænest uden trusser eller bh – men det hører manden altså ikke! Efter sådan en ytring, skal du ikke forvente, at din date vil sidde og høre på fortællinger fra din barndom hele aftenen..
  • At du ikke kan huske navnene på dine dates – og i stedet nævner dem ved deres profession eller vejnavn. Der er helt sikkert nogle, der vil kigge skævt til dig, når du fortæller sjove historier om Doktor Plastik, Hr. Vesterbrogade, Juristen osv.
  • “Min psykolog sagde…” .. Andre kan hurtigt blive utilpas, når du fortæller kloge ord din psykolog har fortalt dig. De tænker straks at du er crazy! Det er jeg måske også, haha! Jeg kan i øvrigt anbefale Aurora, der holder til på Ny Østergade (lige over for Nygart Privathospital. Dælme praktisk for sådan en som mig at samle stederne ;;).
  • “Jeg kan bare ikke forestille mig et liv med et 8-16  job og en kæmpe børneflok derhjemme – det må da være kedeligt” … Det er pænt dumt at sige, når 90 % af personerne i det lokale du befinder dig i lever det liv (i må gerne grine af mig, hvis jeg om 10 år har produceret 4 børn og arbejder på deltid – og højest sandsynlig er enlig).
  • “Jeg kunne ALDRIG finde på at købe en skoda – det ………..” Resten af sætningen får I ikke. Jeg blev i øvrigt beskyldt for at se ned på 3/4 dele af befolkningen efter den ytring. Jeg trækker fordommene tilbage, men I kommer aldrig til at se mig i en skoda (igen, måske jeg om 10 år kører rundt i en skoda med mine 4 børn og minus mand)

XX

Camilla

Følg med på snapchat: veideland

Følg mig på Facebook HER , Instagram HER og Bloglovin HER

Camilla

om 10 år vil du grine af det her

4. september 2016

Jeg modtog en kommentar til midt tidligere indlæg om at fejle (Du kan læse indlægget lige HER)

Kommentaren lød på, at så var det heller ikke verdens undergang og om 10 år ville jeg nok grine af det.

Personen har ret.

Men gælder det ikke næsten 90 % af ens nederlag? Vi griner af dem senere hen.

Men når man står midt i lorten, er der ikke specielt meget at grine af.

Når man bliver forladt. Det gør ondt. Det er jeg blevet et par gange. Nu kan jeg godt grine af det, da det nu er indlysende, at det ikke kunne være anderledes – og at jeg i stedet fik mulighed for at møde mange andre mænd, som jeg kunne lære at holde af.  Og det i sig selv har været noget af et projekt at turde elske igen og ikke at være bange for at blive forladt.. igen.. Men i det øjeblik, hvor ens kærlighed vender en ryggen, gør det forbandet ondt – og selvom man ved, at man nok skal møde en ny og alt nok skal blive godt igen, så er man bare ked af det. Og det skal man have lov til at være.

cam0409

Når du fucker up – så skal du have lov til at være sur og ked af det. Du skal have lov til at være sårbar og utilstrækkelig. Du skal have lov til at falde og mærke slaget. Men du skal rejse dig igen. Og du skal huske, at du ikke skal dømme andre, når de tager samme styrt. Du skal huske, at ingen personer er ens. Vi takler situationer forskelligt. Vi har forskellige følelser om samme ting. En ting betyder måske  ingenting for dig – men meget for en anden. Og det skal der være plads til.

Jeg skrev om at fejle på ens studie. Jeg har dumpet en eksamen – og mine damer og herre, jeg kan godt afsløre, at det er sket før. Og jeg skammer mig over det. Det gør jeg virkelig. Gangen før var lige inden min sygemelding. Ikke at det retfærdiggør, at det så var okay, da jeg var syg – det er i grunden lige meget. Men jeg skammer mig.. Og jeg skammer mig lidt over, at jeg skammer mig. Det er det rene selvmål. Ligger du ned, kan du godt forvente, at du ikke kommer op igen, før du selv har rejst dig. Ingen hjælpende hænder. Det er i sig selv fair nok. Du er et selvstændigt menneske, der har et godt hoved og du burde kunne klare dig selv.
Min mama fortalte mig, at min reaktion nok også hænger sammen med, at jeg opdraget til at være pligtopfyldende. Jeg er aldrig blevet spurgt, om jeg havde lavet mine lektier – det var en selvfølge. Det er en selvfølge, at man tager sig sammen og gør sit bedste. Har du evnen, har du pligten. Jeg må dog lige pointere, at jeg aldrig har oplevet noget pres. Det er bare sådan mentaliteten har været, hvilket jeg i høj grad beundrer i dag.

Livet er ikke nemt. Og gudskelov for det! Jeg stortrives ved at blive udfordret! Bliver det for nemt, bliver jeg doven.

Jeg har oplevet hårde ting i mit liv. Jeg har grædt mange tåre. Jeg har råbt og skreget og smækket med dørene. Jeg har mærket livet både på godt og ondt.

Til de nysgerrige kan jeg fortælle, at jeg har været til reeksamen og fået et godt resultat. Men oplevelsen og følelsen af at være tabt bag en vogn er stadig i mig – og det tror jeg i grunden er godt.

God aften <3

XX

Camilla

Følg med på snapchat: veideland

Følg mig på Facebook HER , Instagram HER og Bloglovin HER

botox Nygart

BOTOX – igen igen…

28. august 2016

En del af mig havde håbet, at det skulle have været en engangsfornøjelse at skrive og fortælle jer om min erfaring med botox. Jeg ønskede noget så inderligt, at jeg ville kunne have berettet jer om, at botox ikke havde haft nogle effekt på min selvtillid og var uden betydning. Jeg ville ønske, jeg kunne sige til jer, at skønhed og selvtillid udelukkende kommer indefra.. Men det kan jeg ikke.

(Pssssst. Jeg skal til kontrol i morgen, hvor der vil blive snappet. Så hvis du vil se hvordan mine bryster ser ud nu, kan du tilføje Nygart Privathospital på snapchat: Nygartsnap  )

Sagen  er den, at jeg har haft kunne mærke stor forskel. Jeg føler, at jeg ser mere frisk ud.

I 4 måneder trissede jeg rundt og så frisk og energisk ud. Den lille forskel, gjorde altså en stor forskel for mig. Ihvertfald psykisk. Måske hvis jeg kæmpede for det, ville jeg kunne have sluttet fred med rynkerne. Men ærligtalt, så er det ikke en kamp, jeg gider tage. Jeg har sluttet fred med mange ting i forhold til min krop. Min vægt, mine strækmærker, appelsinhud osv. De er alle en del af, hvem jeg er. Mine rynker er en helt anden sag! De kræver kærlig behandling fra andre end mig selv.

forogefterbotox28ayg

Der gik 4 måneders tid før de små folder langsomt at tittede frem igen. Først dér gik det op for mig, hvor meget det faktisk betød  for mig, at min pande var fri for rynker. En panisk besked til Sarah, een af Nygart Privathospital søde sygeplejersker, der sørgede for, at jeg fik en tid hos en anden sygeplejerske, der hedder Mette. Mette var utrolig sød og behagelig og er nu kommet på den liste over, hvem der gerne må fixe min ansigt 😉 Der er hende der behandler mig på den nedestående video.

Denne gang fik jeg behandling over 2 omgange. De vil hellere give for lidt end for meget – og det er jeg i grunden ret glad for. Jeg ønsker ikke at få for meget, da jeg gerne vil have det til at se forholdsvis naturligt ud. Og nu sidder du nok og tænker, at det da ikke kan se naturligt ud – men det kan det altså godt. Folk der ikke ved det, kan ikke se det. Og de bliver ret overrasket, når jeg så fortæller om det haha.

Læs i øvrigt kan du læse 5 falsk/sandt myter om botox lige HER

Anden omgang stod Sarah for behandlingen. Det er altid en fornøjelse at komme hos hende! Hun var selvfølgelig klar på en selfie 😉

IMG_1258

Jeg har utrolig meget mimik i mit ansigt. Jeg kan ikke skjule, hvis der er noget, der ikke passer mig. Så til trods for, at jeg ikke kan løfte panden, så er der stadig meget mimik og personlighed tilbage 😉

Mange har spurgt, om jeg vil forsætte med det. Nogle har sågar også prikket til mig og sagt, at nu skulle jeg passe på med ikke at fylde hele mit ansigt med botox.

Jeg forsætter med at få botox til de vandrette panderynker (sorry mom). Det giver mig altså et kæmpe boost og jeg nyder at se mig selv i spejlet. Jeg kan lide det, jeg ser.

Om jeg en dag skulle få det andre steder, kan jeg ikke afvise. På nuværende tidspunkt har jeg det fint med resten af ansigtet. Måske jeg når lidt op i alderen vælger, at få lidt hjælp hist og her. Det må tiden vise.

HUSK AT SE MED PÅ NYGARTSNAP I MORGEN EFTERMIDDAG! <3

XX

Camilla

Følg med på snapchat: veideland

Følg mig på Facebook HER , Instagram HER og Bloglovin HER